Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d.14 juni 2016 Gårdbesøg ved Mette og Steffan.

Tirsdag d.14 juni 2016 Gårdbesøg ved Mette og Steffan.

Der har været udtrykt en del frustration over kolonnekørselen hjem fra Flensborg forrige søndag, hvor der jævnligt opstod store huller. Kolonnekørsel er som politik: Det muliges kunst, og det virker kun hvis alle samarbejder. Da vi har en forhenværende kørelærer iblandt os, var det nærliggende at bede ham om at komme med nogle anvisninger. Så aftenen startede med at Poul gennemgik lidt omkring kolonnekørselen svære kunst. Dernæst kørte vi op på vejen om til Vandborg Karosseri, hvor vejen var afmærket med en passende køreafstand.
Dernæst kørte vi ud til aftenens egentlige mål: Gården Store Møldrup i nærheden af Fåre. Den unge indehaver Steffen fortalte lidt om gården og driften. 120 hektar og 120 malkekøer, han fortalte også, at det med de nuværende mælkepriser kostede penge at gå på arbejde hver dag. Hvor er det ærgerligt, at de mennesker, som knokler for, at vi forbrugere kan købe gode og billige fødevarer, ikke kan få en fornuftig økonomi i det. Og hvor er det sælsomt, at de forbrugere, som synes 7 kroner er for meget for en liter mælk, rask væk betaler det dobbelte for en liter vand, som er tappet på en smart flaske og forsynet med et fancy navn. Aftenen sluttede med, at vi fik kaffe og kage i garagen. Tak til alle, som medvirkede ved aftenens arrangement.
Ref. Ingolf
Foto. Vivi og Knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk