Mathilde Tours. / Sandervig Camping 8. – 10. september 2017.

Sandervig Camping 8. – 10. september 2017.

Vi mødtes 8 mand (og kvinder) fredag kl 14.00 ved Vilhelmsborg Kro. Der var desværre afbud fra Ingolf og Lissi, som havde arrangeret turen sammen med Jøren og Elly.
Vi startede med en regnbyge; ”hvad er nu det, har vi ikke før oplevet dette vejr, når vi tager på tur med MC Mathilde”. Det holdt dog hurtig op med at regne. Første etape anført af Poul gik til Skjern, hvor vi skulle samle Jørgen op, som kom direkte fra Holstebro. Derefter var han førerhunden Næste stop, Super Brugsen i Hejnsvig, hvor vi fik kaffe og kage, som gemte sig i ledsagerbilen. Vi var fremme ved Sandersvig Camping ca. kl 17.30, efter en fin køretur kun udfordret af en seriøs regnbyge omkring Ulfborg og en pludselig opstået sø på vejen tæt på målet.
Efter at vi havde installeret os i hytterne, mødtes vi til aftensmad i hytten hos Vibeke, Elly og Jørgen . Elly er leveringdygtig i færdiglavede retter, så vi fik medbragt Shepherds Pie, som smagte så fantastisk at vi spiste alt for meget. Efter et par timers hygge formåede vi alligevel at spise chips og resten af kagen!!!
Lørdag morgen startede flere af os med en tur til stranden, ”den smukkest morgen i 100 år…..” og kom hjem til friskbagte boller (Elly havde været gang igen) Dagens program; en guidet tur til Christinero og Christiansfelt. Guiden hed Eigil og var en 88 årig biker fra lokalområdet og en bekendt af Vibeke.
Første stop Christinero ”mine tanker” et have anlæg fra 1700 tallet, med kammerherreinde Christina Friderica von Holsteins pavillon, kapel og gravsted. Et meget stemningsfyldt natur sted med tæt bevokset skov med kilder der springer op af jorden. (se billederne).
Så gik turen til Christiansfeld, som i 2015 kom på UNESCO-komiteens liste over verdensarv. Eigil havde stor viden om stedets historie ( hvad han ikke vidste, havde han læst op på og noteret på en lille seddel, han havde i lommen) fortællingen var krydret med egne oplevelser. Vi hørte om Herrnhutterne og brødremenigheden og deres specielle samfund af religiøsitet, håndværkerlag og arkitektur. (Bestemt et besøg værd, hvis I ikke har været der) Efter en frokost og lidt handel gik turen tilbage til campingpladsen, hvor vi nød det gode vejr med en fælles gåtur til stranden.
Jørgen og Elly havde planlagt og købt ind til grillmad til aftensmad, som vi hjalp hinanden med at lave. Vi spiste ”ølskanker” et rigtig vikingemåltid. Til aftenshygge fik vi is til dessert (så var der ro på Jan.
Søndag morgen – igen med friskbagte boller. Efter pakning og rengøring, tog vi afsted på endnu en dags oplevelser.
Hjemturen bød på en tur til Skamlingsbanken og en god frokost på Ålekrogen ved Silkeborg i naturskønne omgivelser krydret med nogle heftige regnbyger.
Sort tak til arrangørerne – for en super fin tur.
 
Ref. Hanne Mollerup
Foto. Elly og Hanne
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk