Referater / Tirs. 1 maj 2012 Odden.

Tirs. 1 maj 2012 Odden.

 
  1. 1 Maj. 2012

 

Køresæsonen har nu varet en måned, men de fleste er sikkert enige i, at det var den første tirsdag aften i sæsonen, hvor man virkelig havde lyst til at komme ud og køre. 10 mc´ere havde fundet vej ned på kajen i det dejlige forårsvejr. Der var ikke planlagt noget på forhånd, men efter lidt sparken dæk blev vi enige om at køre en tur rundt i området for at slutte af ude på ”Odden” (cafeteriet på Gjellerodde) Lad mig bare slå fast med det samme: Det var ikke den korteste vej til Gjellerodde, der blev valgt. Vi nåede omkring både Lomborg, Bonnet og Klinkby. Vi var ude på de små veje. En enkelt af deltagerne oplevede veje, hvor han aldrig havde været før, og det er jo sjovt, at det stadig kan lade sig gøre. Vi fandt dog ud på Odden til sidst, og sådan en dejlig forårsaften er jo perfekt til at sidde på Odden´s terrasse og nyde en kop kaffe med æblekage til.

 
 
Referat : Ingolf .
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk