Referater / Tirsdag d. 10 april 2012 besøg Ved Vivi og Jens Chr.

Tirsdag d. 10 april 2012 besøg Ved Vivi og Jens Chr.

Vinden var kold og vi må erkende at varmen ikke er slået igennem endnu. Trods det var der mødt 5 mc op på havnen ved  Mathildes kaj . Efter en del snak om løst og fast blev vi enige om at køre en tur i omegnen og derefter slutte af med kaffe på Odden. Børge (BP) ville vise os omegnen- og sikke en tur vi fik trods kulden. Vi havde efterhånden forvildet os ud til egnen af Dybe , da Jens Chr lagde an til en overhaling og fik os bragt til standsning. Han kom med det glimrende forslag at vi skulle indtage kaffen i hans hjem.  Konen var hjemme og ville gerne forestå det praktiske. Den var vi med på og Jens Chr. tog føretrøjen på og kørte forrest hjem til Kaffen. Det skal lige nævnes at man fra stuen hos Jens Chr og konen har en fantastisk udsigt over havet. Og solnedgangen var flot. MVH.Kresten
 
Foto Kresten Sørensen.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk