Referater / Tirsdag d. 2 juli 2013 tur til Struer

Tirsdag d. 2 juli 2013 tur til Struer

Referat fra tur den 2.-7.- 2013.

 

Sommeren så ud til at være på vej tilbage igen, ikke for fuldt tryk, men dog en smule, da vi mødtes på havnen. Det er så også blevet ferietid, så på trods af et fornuftigt vejr, var der kun mødt et par håndfulde mc´er op på kajen. Nåh ja, så var der jo også lige pigen (diskretion forbyder mig at nævne navne) som mødte op på sin trædecykel fordi mc´en var til reparation og først forventedes kørende igen i uge 30 (suk) Trods tilbud om en plads oppe forrest i feltet, (ja man bliver vel inspireret af Tour de France), samt tilbud om at låne et bagsæde, så valgte hun at køre videre på havelågen. Der gik hun glip af godt selskab! Efter lidt snak enedes vi om, at køre til Mc. Donalds i Struer. Turen gik over Rom, Fabjerg Kirkevej, Fousing, rundt om Kilen til Den gyldne Måge. Der kunne vi sidde udenfor i den forholdsvist lune sommer-aften og nyde is og kaffe.

 

Ref.

Ingolf

Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk