Referater / Tirsdag d. 2 sep.2014 Besøg ved Vandborg karosseri.

Tirsdag d. 2 sep.2014 Besøg ved Vandborg karosseri.

Indian summer hedder det vist nok, når vi har så høje temperaturer uden for de tre sommermåneder. Måske skyldes det regentparrets besøg i Vestjylland, hvem ved? Et er dog sikkert, det var en fantastisk dejlig sensommeraften, og der var mødt 24 mc´er op på havnen i Lemvig. Jens Christian havde arrangeret aftenens tur, som bragte os rundt på de små veje i Tørring, Klinkby, Houe, Bonnet og Lomborg før vi endte hos Vandborg Karosseri. Her tog indehaver Søren Nielsen imod. Han viste rundt og fortalte om virksomheden og de enkelte opbygninger, man var i gang med. Et af de mere imponerende var en forvogn med kærre indrettet til grisetransport i tre etager eller kreaturtransport i to etager. Efter rundvisningen fik vi kaffe i kantinen. Her fortalte Søren lidt mere om firmaet, som fejrede 100 års jubilæum sidste år. Virksomheden beskæftiger 37 medarbejdere, heraf 11 lærlinge. I en tid, hvor der er mangel på praktikpladser til vore unge, er det et imponerende højt antal. Det er helt sikkert noget et eksempel, som andre godt kunne lære noget af. Tak for et besøg på en moderne virksomhed med et højt aktivitetsniveau.

Ref. Ingolf
Foto. Lars, Gitte og Knud.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk