Referater / Tirsdag d. 7 maj 2013 Oddesund Nord

Tirsdag d. 7 maj 2013 Oddesund Nord

Det var en dejlig forårs dag i maj, solen skinnede fra en skyfri himmel og temperature sneg sig op over  20 + grader. Der var ingen tvivl i mit sind , Hondaen skulle ud og luftes og der skulle køres nye oplevelses ind på opleveren. Så hurtig i tøjet og så ned på havnen til Mathildes Mc . Der var mødt 2 stk Mc op, men der kom som tiden gik  flere og flere,  til snak og fælles køretur op på havnen i Lemvig. Snakken gik og der kom mange forbi som kunne fortælle om oplevelser og mange spændende ting. Men vi skulle også finde ud af hvor kaffen i aften skal indtages og der blev vendt et par emner. Resultatet blev at vi ville drikke kaffe på Oddesund Kiosk & Bistro. Så var det med at finde den rette person til at lægge rute i en fart og give os en på opleveren. Til det var Leo Nielsen den rette og vi blev ikke skuffet. Vi fik set mange veje og fantastiske udsigter over Limfjorden. Efter sådan en oplevelse  er man ikke tvivl om at vi bor på et fantastisk sted. Er du i tvivl så Læs : Limfjorden af Hans Edvard Nørregård og Kirsten Klein 1 og 2. Vi kom mange steder hvor jeg må sige at jeg aldrig har været før, det var en fornøjelse. Til slut nåde vi frem til Oddesund og kaffen. Som sædvanlig blev der udvekslet en del skrøner og anekdoter. Alt i alt  en dejlig aften, og  på vejen hjem fik jeg tillige  oplevelsen af en meget flot solmedgang over fjorden mod vest. MVH. Kresten.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk