Referater / Tirsdag d. 8 april 2014 Turen ud til MotoSpecial.

Tirsdag d. 8 april 2014 Turen ud til MotoSpecial.

Tirsdag den 8.-4.-2014.

 

Det er stadig først på sæsonen, og vejret viste sig ikke fra sin allerbedste side, men det holdt dog tørvejr. 11 motorcyklister var mødt op på kajen for at være med på aftenens tur, som gik ud til Moto Special i Råsted.

Knud viste vejen, og vi andre fulgte efter. Vi fortsatte rutinen fra sidst med at sætte en ”post” af ved retningsskift. Der var ikke så mange retningsskift undervejs, men det fungerede alligevel. Sidste retningsskift var da vi drejede ned ad indkørslen til Moto Special. Her valgte Gitte at markere retningsskift, troede vi. Det viste sig dog, at hun var kørt tør for benzin. Det nævnes blot for fuldstændighedens skyld. Vi kunne jo aldrig komme i tanker om at mobbe hende med det Næsten aldrig.

Marius fortalte og viste sit værksted frem, og hold da op, hvor var det bare lækkert alt sammen. Det er sådan et værksted enhver fritidsmekaniker drømmer om. Det var virkelig svært at styre mundvandet. Marius bød på kaffe, og Anne Marie havde medbragt hjemmebagt kage, så det blev hurtigt en endnu bedre aften. Og vi fik også reddet Gitte ”i land.”

Se deres hjemmeside her www.motospecial.dk

Ref. Ingolf

Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk