Referater / Tirsdag d.15 april. 2014 Besøg hos Erna og Anders Poulsen.

Tirsdag d.15 april. 2014 Besøg hos Erna og Anders Poulsen.

Disse mænd og deres prægtige maskiner.

Denne tirsdag aften bød på sæsonens største fremmøde. 20 motorcykler stod linet op på kajen på den dejlige forårsaften, da vi var klar til afgang. Gitte og banditten (denne gang med fuld tank) førte an ud på de små veje. Der findes formentlig ikke den vej i Nr. Nissum og omegn, som vi ikke var ude på. Et sted var vejen et så veritabelt kludetæppe af lapper,  at det ledte tanken hen på Lapland (hvis I forstår)J Vel ankommet til Nr. Nissum blev vi hjerteligt  modtaget af Anders og Erna Poulsen. Dernæst fortalte Anders om sine fine gamle traktorer, som jeg kunne skrive rigtig længe om. Hvor er det dejligt at møde ægte entusiaster, som virkelig går op i deres hobby, og som også gerne vil delagtiggøre os andre i den. For os halvgamle drenge, som er vaccineret med benzin, var det rigtig interessant at se og høre om de gamle maskiner, som mange af os husker fra vores barndom. Efter traktorerne blev vi budt indenfor til Ernas overdådige kaffebord, som blev nydt i fulde drag. Tak herfra til Anders og Erna for en rigtig god aften.

Ingolf

Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk