Referater / Tirsdag d.26 august 2014 tur til Søndbjerg strand og Lyngtoppen.

Tirsdag d.26 august 2014 tur til Søndbjerg strand og Lyngtoppen.

På denne sidste tirsdag i august var der mødt 21 mc´er op på havnen. Aftenens turleder var Knud. Da vi nærmede os Nørre Nissum ad Borumvej nåede vi lige at vinke til Knuds børnebørn, som stod opstillet for at betragte kortegen. Vi kørte til Søndbjerg Strand. Knud havde fået lovning på, at vi måtte bruge FDF-huset Lyngtoppens udendørsarealer. Her slog vi os så ned på denne fantastiske dejlige sensommeraften. Knud havde medbragt et par af Anne Maries lækre hjemmebagte kager, og alle havde selv medbragt kaffe eller andet drikkeligt. Poul bød på en lille skarp af sit eget hjemmebryg, så der manglede intet. Det var en af de aftener, hvor det hele bare går op i en højere enhed.
Foto. Gitte og Knud.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk