Referater / Tirsdag d.29 april Thyborøn og Golf cafeen.

Tirsdag d.29 april Thyborøn og Golf cafeen.


Aftenens tur var programsat til at være en tur ud i oplandet, hvorefter vi skulle op på Golfcafeen og have vores kaffe. Der var 21 motorcykler til start, og der var nye ansigter igen. Det er rart at se. Turen gik til Thyborøn. Vi skulle ud og tage fartøjet ”Excalibur” nærmere i øjesyn. Det er et meget særpræget fartøj. Det kan ikke sejle selv, men bliver slæbt ud til arbejdsstedet af en slæbebåd. Der sænker man så de lange ben ned, så de står fast på havbunden, mens man laver boreprøver. Lige nu skulle de ud og indhente prøver af havbunden, hvor de kommende havmølleparker skal opføres. Vi fik en god snak med et af besætningsmedlemmerne, som beredvilligt fortalte om arbejdet ombord. Efter at have fået stillet vores nysgerrighed kørte vi til Lemvig til Golfcafeen, hvor vi fik stillet vores kaffetørst.

 

Ref. Ingolf

Foto. Gitte og Knud

Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk