Nytårskur og fester / Nytårskuren 25 jan. 2020

Nytårskuren 25 jan. 2020

Så blev det endelig 25. januar og dagen for årets nytårskur i MC Mathilde. Også i år var vi så heldige at Lisbeth og Niels Christian ville lægge hus til, i deres hyggelige gildesal, som var pyntet med lyskæder mm helt perfekt til aftenens hygge.

Vi blev taget godt imod og med velkomstdrinken i hånden, blev vi fordelt efter nummertrækning. Super god ide, så man måske bliver sat et andet sted, end man ellers ville have valgt.

Straks efter at vi blev sat, blev vi sagt velkommen til af vores fantastiske formand, som også startede med en velkomstsang, akkompagneret af musiker Peter.

Maden kunne der bestemt ikke peges fingre af, tre lækre retter. Først torsk i slør, så buffet med to slags mørt kød, kartofler og salat. Fulgt af et meget flot kagebord.

Igennem hele aftenen var der skønne indslag med formanden som sanger og Peter som musiker, der var både skønne gengangere og en enkelt ny.

Også tak til Flemming, som sendte en lille underholdende video fra vores sommertur til Tyskland.

Der blev en del drillerier og aftenens vinder var absolut vores skønne webmaster Knud, både med skift af leje i Tyskland på den gamle Honda, og den flotte nye Honda (selvom formanden påpegede at den indpakkede gave fra hjemmesiden, var en BMW….)

Aftenen forsatte med hyggelig snak, dans, natmad mm

Tusind tak til turudvalget, værterne og alle de skønne gæster for en fantastisk Nytårskur.
 
Ref. Gitte
Foto. Ingolf og Knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk