Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag den 15 sep. 2020 Afslutning ved Cafe` Larsen.

Tirsdag den 15 sep. 2020 Afslutning ved Cafe` Larsen.

Sjovt som vejret hurtigt kan forandre sig. Jeg kørte hjemmefra i klart solskin, men omkring Rom kom tågen/havgusen rullende ind, og havnen i Lemvig var indhyllet i det. Vi skulle bare køre en tur og så ende på Cafe Larsen og have vores kaffe. Jørgen kørte forrest, og han fandt en masse små veje, vi ikke lige kører på så ofte. Så snart vi kom lidt væk fra kysten, var vejret klart og fint igen, og vi fik en god køretur før vi parkerede cyklerne på havnen igen. På Cafe Larsen fik vi plads på første sal med udsigt ud over havnen, hvis vi altså havde kunnet se noget for tågen. Stedet og servicen var der dog intet i vejen med. Det er nogle flotte lokaler, de har fået indrettet. Så hvis vi vil have udsigten med, bliver vi nødt til at komme igen en anden gang.

Ref. Ingolf
Foto. Knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk