Jens Nybo havde inviteret på tur denne tirsdag aften. Han ville ikke fortælle, hvor turen gik hen, men han afslørede dog, at vi skulle ud og se på en røv. Så gik det ellers af sted. 21 motorcykler kørte ud i forårsaftenen ad en masse små og finurlige veje. Nogle af vejene havde jeg i hvert fald aldrig været på før, så det kan stadig lade sig gøre at opleve nye steder i nærområdet. Efter knap en times kørsel gjorde vi holdt et sted, hvor vejen drejede, og der i rabatten stod et skilt med teksten ”Marens Røw.” Så fik vi set den. Dernæst kørte vi lidt videre til Sir Lyngbjerg, hvor vi nød vores medbragte kaffe.
Ref. Ingolf
Foto. Knud