Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 1 marts 2016 sidste aften på Columbus.

Tirsdag d. 1 marts 2016 sidste aften på Columbus.

Så blev det endelig forår, i hvert fald hvis man kigger på kalenderen. Samtidig var det sidste tirsdag aften på Columbus i denne omgang. Deltagerantallet satte ny rekord med 30 personer, som var mødt op for at nyde den gode mad og det gode selskab. Efter spisningen blev der orienteret om den kommende weekendtur til Flensborg. Vi har nu 14 tilmeldte og 6 måske´er. Så det tegner rigtig godt. Dernæst viste Hanne og Flemming Kloster billeder fra og fortalte om en fantastisk tur, de havde været på til Australien. Det var rigtig spændende at se og høre om. Man kunne sidde og drømme sig til Australien med hvide sandstrande, regnskove, koralrev m.m. mens sneen piskede ned udenfor. Så meget for det forår. Adspurgt var der stemning i forsamlingen for, at vi også vælger Columbus til mødested næste vintersæson. Og så kan vi bare håbe på, foråret har fået rigtigt fat, når vi mødes på havnen tirsdag den 5. april.
 
Ref. Ingolf.
Foto. Knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk