Referater / Tirsdag d. 24 sep. 2019 Besøg ved Ida og Bjarne Løkke.

Tirsdag d. 24 sep. 2019 Besøg ved Ida og Bjarne Løkke.

Vi var nået til sæsonens sidste planlagte tirsdagstur her med nøjagtig 3 måneder til juleaften. Vejret viste sig fra sin allerbedste side med en flot september aften. Bjarne Løkke førte an på de mindre veje med et pitstop ude ved Gørding Havn. Helt sikkert et sted, som mange aldrig har været før. Dernæst kørte de 17 motorcyklister videre for at ende ude på Ida og Bjarne´s landsted. Aftenens special guests var Benny og Susanne. Benny var tilbage efter et ophold på Skejby Sygehus. Alle udtrykte glæde over at se ham igen, og det blev fejret med champagne + Benny fik et par flasker ”livseliksir” (rødvin). Benny udtrykte det selv på denne måde: De ville ikke have mig hverken ”ovenpå” eller ”nedenunder” og derfor er jeg her endnu. Hvis det er rigtigt, så er der gode udsigter for mange af os andre også. Vi nød som sædvanligt godt af Idas overdådige kaffebord. Tak til Bjarne for turen, og tak til Ida for kaffen og velkommen hjem Benny.

Ref. Ingolf
 
Foto. Knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk