Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 19 sep. 2017 Hedekaffe i Ulfborg Kirkeby.

Tirsdag d. 19 sep. 2017 Hedekaffe i Ulfborg Kirkeby.

Som Ingolf så tørt konstaterede, det regnede kun en gang denne tirsdag aften, men det varede så til gengæld hele aftenen!!!!

Der var dog 9 gæve mc´er som trodsede regnen, og hyggen var der bestemt allerede, da vi samledes under halvtaget ved indkøbsforeningen. Vi kunne dog hurtig blive enige om, at de burde sætte borde/bænke op, når nu vi var der så ofte…

Det blev besluttet, at vi tog den lige vej til Hede kaffe i Ulfborg.

Der var ikke det store at lave på turen, på den næsten lige tur, så tankerne begyndte da at vandre til næste køre-sæson… mon det ville regne lige så meget til næste år, så ville det godt nok være dejligt, at have et visir som Børge, at hvis man bare kører min 80 km/timen, så bliver man ikke våd (men hov, i aften mødte han faktisk op med regntøj…)

7 mødte op i Ulfborg ?? vores bagerste mand havde motor-problemer, gad vide om den var druknet…..

Redningsmanden Knud kunne dog skubbe ham i gang, så da vi var færdig med at afmontere det våde tøj, blev vi fuldtallig.

Nu fulgte så en utrolig spændende fortælling om en tysker, der tilfældigt holdt ind til Toves rengøring i Ulfborg, og til at man satte mejeriet i Ulfborg Kirkeby i stand, til et rigtig hyggeligt sted med eget risteri og en skøn cafe.

Om at kaffebønnerne indeholder mere end 50 giftstoffer inden de bliver ristet, om hvor vigtig det er at kaffen bliver ristet i 21 minutter ved en ikke for høj temperatur, om at kunne høre ”knækket” inden de var ristet færdig, og mange andre ting.

Det kan varmt anbefales at besøge stedet, smage/købe kaffen og gå ind på deres hjemmeside www.hedekaffe.dk for at læse mere.

Aftenen sluttede i cafeen med kaffe og skøn kage, hvor snakken gik livligt, vi var omkring både kafferistning, vindmøller, sjofle vittigheder osv.

Vi kørte hjem i mørke og regnvejr ☹
Ref. Gitte
Foto. Preben
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk