Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag den 26 sep. 2023 Besøg ved Ida og Bjarne Løkke.

Tirsdag den 26 sep. 2023 Besøg ved Ida og Bjarne Løkke.

Sidste tirsdag var deltager antallet 2 det var så blevet ændret til 20 denne
Tirsdag aften, jo vejret har stor indflydelse på lysten til at køre på de 2 hjulede.
 
Vi skulle afslutte den officielle køresæson med besøg ved Ida og Bjarne Løkke.
Så med Bjarne som spydspids gik det mod syd, ud til Gudumlund, hvor vi rigtig mange gange har svinget til venstre ind mod Fousing, men denne gang kørte Bjarne lige ud, Klosterheden skulle køres på tværs og det indebar en god stræk med grusvej.
Vi ramte igen asfalt og ud af en masse små og større veje, inden vi svingede ind ved deres landsted. Hanne og Jens fra Struer tog imod os i indkørelsen.
 
Ida og Bjarne har fået lagt nyt glaseret tegl på udhusene, så nu passer det hele sammen, det er rigtig flot.
Da der var blevet snakket godt udenfor i det gode vejr, bød Bjarne os indenfor til kaffe og kage, som Ida havde arrangeret.
 
Jens Chr. Var oppe at sige at man jo stadig kunne køre på havnen om tirsdagen og se om der var mødt nogen op. Derefter gav han ordet videre til Jørgen, som kunne sige at det blev på Hotel Lidenlund igen, som skulle stå for vinterens spiseaftener. Det vil blive annonceret på forsiden inden længe.
 
Tak til Ida og Bjarne for denne fine aften.
 
Ref. Knud
Foto. Preben
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk