Vi var 18 personer der samledes på havnen og da vi stod der var det egentlig ret så fint vejr til den planlagte tur ud i det grønne og få en is et eller andet sted. Fødselaren Brian kommer endda for at tilbringe sin dag i Mathilda regi, til gengæld bryder vi andre ud i fødselsdagssang og han bliver flankeret med flag.
Ingolf viser vej i lokal samfundet omkring Fåre, Møborg og Bækmarksbro og stopper op i Nees fordi han skulle tisse og vi andre skulle vist kigge på de blomstrende kirsebær træer. Vores grønne tur var imidlertid blevet lidt grå og køligt og her ved Nees United lå der ingen is-hus. Så vi fortsatte turen, åbenbart hjem til Ingolf´s forholdsvis nye udestue, til kaffe og franskbrød og formandens hjemmelavede porter is – ikke dårligt, og bestemt hyggeligt at rykke sammen og få lidt varme.
Ref. Elly
Foto. Elly, Gitte, Ingolf og Peter.