Juli er sommerferie ☀️ i hvertfald for nogle, og vi andre kører glad på havnen tirsdag aften. Denne aften var der endda mødt hele 9 glade MC’er op hos Mathilde, og vi havde besøg helt fra Sverige, en super flot grøn Ducati med en dansk/svensk kører. Med aftenens fine vejr kunne turen vist kun gå til Søndervig for at spise is😊 Poul førte an den lige, lidt kedelig vejr til Ulfborg, hvor der så skulle tankes, et nyt indslag sådan en Mathilde aften. Men et eller andet godt kom der ihvertfald i tanken, for nu blev det sandelig nogle skønne veje med masser af sving (og så ganske vist også en del småsten...) I Søndervig blev der så indkøbt både italienske og danske is, og roen faldt over flokken. Men alt får jo en ende, ihvertfald isen, men bestemt ikke aftenen. Der blev hurtigt bestemt at vi også lige kunne nå en tur til Ringkøbing, op på cyklerne igen, og så var vi først på rundtur inde på Vestas fabriksområde. Der stod godt nok på asfalten at det var uvedkommende kørsel forbudt, men det var da et underligt sted at skrive det...... fin fabrik 😊 så på havnen, men vi havde jo fået is, så det blev til en kold fad-bamse🍻 selvom aftenen stadig var ung, og der blev snakket en del om hvor natmaden skulle indtages, så tror jeg nu at alle vendte næsen hjemad.
Referat og foto Gitte.