Mathilde Tours. / Mathilde Tours tur til Kiel 2017.

Mathilde Tours tur til Kiel 2017.

Weekendtur til Kiel 9-11 juni 2017
Turudvalget bestående af Ingolf, Elly’s Jørgen, Jørgen og Honda Peter havde lagt en masse arbejde i at planlægge den store sommerweekendtur til Tyskland. Efter den store succes med sommerweekendturen sidste år, var der igen i år tilmeldt 26 personer til turen. Alle deltagere havde glædet sig meget og set frem til den 9 juni med høj solskin og fuglesang, hvor der skulle køres på store fede motorcykler til Tyskland. Men som tiden nærmede sig den 9. juni blev det klart for alle deltager, at 9. juni ikke ville blive med høj sol, men i stedet med styrtende regn hele dagen. Øv-Øv-Øv
Meeeen høj sol eller regn gør åbenbart igen forskel, når deltagerne fra Mathilde MC har besluttet sig for at tage på weekend tur til Tyskland, fordi 9. juni mødte alle tilmeldte deltagere op med højt humør og kørte til Tyskland. Erfaringen fra sidste år havde vist, at det var svært at holde sammen på 20 køreglade motorcykler hele vejen ned til Tyskland. Så i år havde Ingolf opfordret til, at der blev kørt i flere mindre grupper, hvilket blev rigtig fint. Første hold kørte fredag morgen kl 11.00 fra Vilmhelmborgskro anført af Elly’s Jørgen, næste store hold kørte kl 14.00 anført af Ingolf og sidste hold kørte fra Holstebro kl 15.15. Fælles for alle hold var dog, at stort set hele turen blev kørt i kraftig regnvejr, og at alle holdene gennemførte turen uden uheld, super godt kørt .
I Kiel boede vi på Hotel Liegeplatz 13 i centrum af byen, som viste sig at være et rigtig godt valg, dels fordi man kunne parkere ved hotellet, nogle fik endda VIP MC plader, og dels fordi det var nogle dejlige værelser. Af en eller anden årsag var der dog fire deltager som havde valgt at parkere deres motorcykler ulovligt i et parkeringshus 1-2 km væk fra hotellet. Nå ”anyway” efterhånden som de forskellige hold nåede frem til hotellet, havde fået parkeret deres motorcykler og blevet indkvarteret, blev der gjort klar til den store festaften, idet der ikke skulle køres på motorcykel næste dag. Aften startede på restaurant Dubrovnik kun få minutters gang fra hotellet, hvor der blev serveret wienersnitzel med asiatisk inspiration og tysk sauer kraut. Efter at have kørt hele turen ned til Tyskland i kraftig regnvejr, og uden at nogen havde haft uheld under vejs var der en rigtig god fælles følelse af, at Mathilde MC er nogle seje motorcyklister, så der var højt humør lige fra starten af aftenen. Efter masser af god mad, øl og vin på den hyggelige lille restaurant var det tid til en bytur i Kiel. De fleste landede nu på et meget lille værtshus næsten lige over for restauranten, og her kan det nok være at Mathilde MC fik sat gang i festen på det lille værtshus. Det blev en rigtig hyggelig aften med masser af snak og skål, hvor alle var med til at skabe en kanon aften.
Næste dag startede med høj solskin og rigtig dejlig morgenmad, det var en fantastik morgenbuffet på hotellet med blødkogte æg, rundstykker, kager, frugt, masser af forskellig pålæg, kaffe, frugt juice etc. Kl.10.00 var det fortsat høj solskin og vi gik i fælles flok op til Louis Megashop, en kæmpe MC butik i Kiel. Det var dejlig at komme ud at gå en lang tur i det dejlige sommervejr, kæmpe kontrast til vejret dagen før. I Louis Megashop blev der købt mange forskellige ting, nogle købte nye vandtætte støvler, nogle købte regntøj, nogle købte biker T-shirt med indbygget airbag, nogle BMW service piller, nogle købte smart lædertøj………………Efter MC indkøbsturen gik de fleste ned til havnen, hvorfra vi skulle på kanalrundfart kl 13.00. Men der var nogle ”store shopper”, som havde købt så meget MC udstyr, at de var nød til at gå retur til hotellet først og få lagt fangsten ind på værelset, ja der var endda 4 som syntes, at de blev nød til at tage en taxi retur til hotellet. Os som ikke havde købt mere end vi godt kunne bære de 2 km ned til havnen gik direkte ned på havnen og satte sig på Blue Engle og fik en rigtig dejlig kold øl. Kl 13.00 gik vi alle ombord på færgen til den store kanalrundt fart som varede 2 timer. Planen var så, at vi skulle spise den store frokost på sejlturen, men joo, vi fik også noget at spise med det store frokostbord blev det nu ikke til. Årsagen var at kanalbåden kun havde et meget lille køkken med en person som selv skulle gøre alt arbejdet, så det blev mest til pølser og brød. Men det gjorde nu ikke noget, fordi alle var i godt humør og nød sejlturen i det dejlige solskinsvejr. Efter sejlturen skulle vi tilbage til hotellet og smukkeseres til aftens festligheder, hvor vi
spiste på Kieler Brauerei en meget stor resturent, med masser af selskaber, så der var virkelig gang i den. Aftenen sluttede for manges vedkommende nede på havnen på den store bar Blue Engle, hvor der blev serveret div. cocktails drinks og øl. Der var også nogen der fik kold Ice Coffe, måske tænkte de, at man bliver smuk af kold kaffe, for varm kaffe sager nu bedre efter min smag. Desuden var der nogle af mændene som spillede Motorcykel kort, så en af konerne var helt bekymret næste morgen, om manden nu havde spillet hele huset væk, men der var ikke nogen, der havde spillet noget væk det var bare sjov og ballade.
Søndag morgen startede dagen igen med dejlige morgenbuffet på hotellet og det første hold kørte fra hotellet kl 8.00. Alle var stået tidlig op og var friske, så sidste hold kørte fra hotellet kl 9.00. Det blev en fin køretur i tørvejr hele vejen op til Diagonal Kroen i Give, hvor der blev serveret frokost. Efter frokosten sagde deltagerne farvel til hinanden og den officielle tur var hermed slut.
Snit snap snude, nu har vi kun tilbage at sige tusind tak til turudvalget for en kanon sommerweekendtur til Kiel. Kh fra alle deltager.
Ref.: Flemming
Foto: Elly, Niels Kr. og Flemming
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk