I for tiden rigtig fint vejr samles en pæn flok Motorcyklister på havnen, nogen havde givet cowboybukserne endnu en chance i håb om en tør aften. Vi kørte ad vejene omkring Fousing, Asp, Naur og Sir for at lande hos Nordvestjysk Autogalleri i Struer. Det er en forening der har til hensigt at samle interesserede på egnen som har interesse i gamle og klassiske køretøjer. Her i hallen opbevarer samlere og entusiaster deres kæreste eje tørt og godt under videoovervågning. Alt fremstår fint og istandsat, men det bliver ikke brugt lige meget. Vi kigger os rundt omkring og får lidt forklaring på hvordan det fungerer, får kaffe og kage serveret og takker pænt af.
Ref. Elly.
Foto. Gitte, Preben og Peter.