Mathilde Tours. / Tur til Velling Koller Camping med Mathilde Tours. Sep. 2022.

Tur til Velling Koller Camping med Mathilde Tours. Sep. 2022.

Fredag den 9 sep.kl 14,00 mødtes vi ved Vilhemsborg Kro, 5 mc og 2 følgebiler. Turen gik over Ikast og endte med hyggelige småveje, inden vi ankom til Velling Koller. Vi blev mødt af formanden (han var kørt i forvejen) med kaffe og medbragt kage, lidt småbyger på vejen derned - hører måske til efterårsturen - vi kunne sidde udenfor med fælleshygge inden aftensmaden. Knud og Anna Marie havde campingvogn med samt ekstra telt, så vi kunne være samlet til maden. Grillmester Knud havde gang i porchetta, barbecue ben og de obligatoriske pølser. Formanden havde begået en lækker citronfromage.
Inspireret af Simon Spies havde vi " morgenbolledamer" med, de leverede nybagte boller, inden vi lørdag kørte en tur i det smukke midtjyske. Vi blev forstyrret af et cykelløb, vi så nu ingen ryttere, havde et stop i Silkeborg + ispause. Poul missede en vej på ruten, så han gav en æresrunde, inden vi vendte tilbage på campingpladsen til frokost. Om eftermiddagen kørte vi til Bryrup for at tage en tur med Danmarks smukkeste togtur, veteranbanen Bryrup Vrads, en tur på 15 min. Aftensmaden pizza både med og uden ost.
Søndag pakkede vi sammen og vendte hjemad i dejligt solskinsvejr.
Tak til Ingolf og Poul for en dejlig tur med hyggeligt samvær og også tak til vejrguderne som var gode ved os.
 
Ref. Else
Foto. Vivi, Poul, Ingolf og Knud.
 
Formandens kommentar.
På vore efterårsture har vi oplevet meget skiftende vejrlig. På denne tur var vi begunstigede af rigtig godt vejr. Jeg synes, vi havde en dejlig tur. Alle var indstillede på at yde sit med hensyn til alt det praktiske. Så kan det jo kun blive godt. Der skal lyde en stor tak til Anna-Marie og Knud for at komme med campingvogn og ekstra telt. Det var lige det, vi havde brug for, for at få det hele til at hænge sammen.
Mvh.
Ingolf.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk