Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag den 1 juni 2021. Tur til Ashøj Plantage.

Tirsdag den 1 juni 2021. Tur til Ashøj Plantage.

På denne første sommeraften var der pænt fremmøde på havnen. Velkommen til Henrik på sin Harley med sidevogn. Henrik har ikke kørt med os før. Med Knud i spidsen gik det nordpå. Han ville ikke rigtig fortælle os, hvor turen gik hen, så vi fulgte bare efter. Lidt nord for Hurup drejede vi fra hovedvejen og ind til en dejlig plet i Ashøj plantage. Her var borde og bænke, et udsigtstårn, som står på Thys højeste punkt og så var der også lige trolden ask. Det er Danmarks største trold opført i genbrugstræ. Han er kunstneren Thomas Dambos værk, og blev bygget i 2020 med hjælp af lokale frivillige og donationer fra det lokale erhvervsliv. Et imponerende værk. Da vi havde drukket vores kaffe, begav vi os i samlet flok hjemover. Poul førte an på den mindre vej ned over Helligsø, og så drejede folk ellers fra efterhånden som de nærmede sig deres hjemlige destination. Tak for turen Knud. Det er dejligt at besøge nye steder, vi ikke har set før.
Foto. knud
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk