Så blev det tid til vintersæsonens første kroaften, som i denne sæson finder sted på Columbus. Det er også aftenen, hvor næste års hold bliver sat. Efter noget lækkert mad var det tid til at se lidt tilbage på den netop afsluttede køresæson. Der kunne ses tilbage på en fyldt tirsdags kalender, en søndagstur og to weekendture. Der blev spurgt ind til, hvad deltagerne vægter højest på disse weekendture: Komfort eller lav pris? Der blev stillet forslag om, at lave en tur, hvor komforten er vægtet højest samt en tur, hvor prisen er afgørende. På den måde bliver der forhåbentligt noget for enhver smag.
Der var genvalg til både webmaster og formand. Til turudvalget genvalgtes Gitte Hovaldt og Jens Chr. Sønderby. Jørgen Nielsen nyvalgtes, da Kresten efter eget ønske stoppede. Der vil snarest i det nye år komme nyt fra turudvalget.
Ref.
Ingolf
Foto. Kresten Sørensen.