Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 6 marts spisning på "Colombus"

Tirsdag d. 6 marts spisning på "Colombus"

Ca. 16 fremmødte til en hyggelig aften hvor Birthe og Karl Anders gav os et referat af deres ferie rundtur i USA og Canada. Rigtig interesant at høre om hvordan en Harley skal håndteres og de mange oplevelser og indtryk de havde fået. Tak til hr og fru Kvist. 
 
Ref. 1 og billeder Peter Poulsen.
 
Så blev det tid til denne vinters sidste kroaften. Som tidligere foregik det på Hotel Lidenlund. Menuen var fiskefrikadeller med persillesovs. Nu er det jo sådan at selve ordet ”fisk” helt automatisk får nogle op i det røde felt, så for at undgå det, havde køkkenet klogelig valgt også at stege nogle ”almindelige” frikadeller. På den måde fik alle de frikadeller, de kunne lide. Helt personligt vil jeg sige, at fiskefrikadellerne var lækre, der var ingen problemer der. Det var lykkedes Gitte at overtale Karl Anders og Birthe til at vise billeder fra en tur, de havde været på i USA og Canada. Birthe havde været fotograf og Karl Anders havde været chauffør på Harleyen, så på den måde havde de delt opgaverne mellem sig. Vi fik et glimrende indblik i turen, og der skal lyde en tak til Birthe og Karl Anders for at ”tage os med på turen.” Next stop: Mathildes Kaj.
 
Referat 2 Ingolf
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk