Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag den 13 april 2021. Tur forbi Thors Hammer ved Hjerm.

Tirsdag den 13 april 2021. Tur forbi Thors Hammer ved Hjerm.

En temperatur på 5-6 grader og dertil en frisk blæst er ikke ligefremt prangende motorcykelvejr. Det er dog noget, vi sagtens kan blive udsat for i april. Det afholdt da heller ikke en lille flok fra at møde op på havnen. Under førerskab af Jens Nybo kørte vi en tur rundt i oplandet. Vi gjorde holdt ved skulpturen Thors Hammer udenfor Hjerm, før vi kørte videre til Handbjerg. Her sad vi småfrysende og nød vores medbragte varme kaffe med udsigt til marinaen.

Ref. Ingolf
Foto. Knud
 
På en af Hjerm sogns højeste punkter 51 mtr over havets overflade er Thors hammer opstillet i blankpoleret rustfrit stål, skulpturel påmonteret en 6 mtr høj granitsten, som et synligt tegn og symbol i landskabet. Der er en pragtfuld udsigt over limfjordslandet til alle sider.
Skulpturen hedder "Thorshammer fra Himlen" og hentyder til, at guden Thor endnu lever i vor fantasi og litterært i en del af vores kulturarv: Den nordiske mytologi.
Thors Hammer er derfor landet på dette sted, på toppen af denne granitsten - mødet mellem himmel og jord er sket og symboliseres af denne skinnende hammer, der altid bærer himmellyset og granittens urkraft, der brager op af mulden.
Kunstneren er Knud Høirup og er opført i efteråret 1995  (Indsat af Knud.)
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk