Denne tirsdag aften skulle vi besøge Højvang Snedkeri. 17 motorcyklister og 3 ”bagsæde-sild” var mødt op på havnen. Med Gitte i spidsen kørte vi en tur, som bragte os rundt på samtlige små veje mellem Lemvig og Humlum/Struer området, før vi trillede ind på parkeringspladsen ved Højvang Snedkeri, som har til huse i det forhenværende bowlingcenter. Her blev vi modtaget af indehaveren, som fortalte om virksomheden, som producerer butiksinventar til Søstrene Grene, der er deres største kunde. Derudover producerer de 15 ansatte stort set alt muligt, som kan fremstilles i træ og MDF plade, både egne produkter og bestillingsopgaver. Vi sluttede aftenen af med kaffe i kantinen.
Ref. Ingolf.
Foto. Gitte, Peter, Niels Chr. Og ingolf.