Det var en lille udvalgt flok, der var mødt frem til aftenens tur. Vejrudsigten var heller ikke alt for lovende, så det har sikkert været medvirkende. Jørgens Schlie havde arrangeret aftenens tur, og med ham i spidsen kørte vi ad en masse små veje, indtil vi gjorde holdt ude på Vind Hede, hvor vi skulle se på krondyr. Og krondyr var der skam, de gik og græssede nok så fredeligt ude på lang afstand. Selv om Jørgen havde en skudsikker metode til at tælle dem på: Man tæller bare benene og dividerer med 4, så blev vi ikke helt sikker på antallet. Dernæst kørte vi ud til Præstbjerg naturcenter, hvor vi nød vores medbragte kaffe og lækkerier.
Foto. Preben