Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag den 9 juni

Tirsdag den 9 juni





Tirsdagens tur skulle gå til shelter pladsen ved Dybe Kirke.
Ca 20 MC-ister og en enkelt bagsædepassager lagde frisk fra land med JC som førerhund og Knud skulle i den orange vest være bagerste kører.
MEN det glemte han et øjeblik.

Vi kører frisk afsted ad Lemtorpvej, Fabjerg Kirkevej , bagom Fabjerg og mod Klosterheden, hvor vi tog den lange grusvej ud til Vilhelmsborgvej.
Ind af Grønkærvej, forbi Flynder Kirke og videre til Fåre og Ramme.
Ad Rammedigevej , Pugholmvej og frem til endnu en grusvej, Vejbjerg til endestationen Dybe Kirke.

Da vil kom frem sad Niels Kristian og fik kaffe sammen med Vivi o Lissy.
Hvor var det lige han havde overhalet os alle sammen?

Det viste sig at Knuds forglemmelse af at være sidste mand havde konsekvenser, selvom han allerede selv opdagede det lige efter det første lyskryds.
Da der ikke kom flere mc’er fandt Knud sin plads som sidste mand. Han kunne åbentbart ikke forestille sig at vi i Mathildes MC er meget pligtopfyldende, hvorfor Niels Kristian holdt sin plads ved
Første sving i lyskrydset ventende på sidstemanden i den orange vest som aldrig kom.
Godt at Niels Kristian kendte slut destinationen, så alle kunne nyde Vivi’s lækre hjemmebag og kaffe.

Ref. Vibeke
 
Ja uha` en glemsomhed, håber Niels Chr. kan tilgive den fejl, godt han var klar over hvor forplejningen var, men han fik jo også lidt alene tid sammen med pigerne, det er jo ikke så ringe enda`.
Så nu er der lidt nyt til Revy` holdet, den skal jo også holdes igang.
 
Mvh. knud
Mathildes MC Lidenlund | Sundsdahlvej 23, Ramme, 7620 Lemvig, 7620 Lemvig - Danmark | Tlf.: 22872222 | cbr@rammenet.dk